I en gård på landet – flere hundrede år tilbage,
hvor Hr. Rosenquist han dyrked’ jorden, - ja, hør blot, hvad han sagde:
Ane Sofie du er min kone. Derfor vil jeg kalde mit gods
Sophienborg, Sophienborg
det’ skolen, hvor vi går
Sophienborg, Sophienborg
bli’r større år for år.
Tiden gik, og godset skiftede ejer, og pluds’lig en dag
blev det købt af Axel Jarl og lavet til skole med landbrug som fag.
Der var ildebrand, – og genopbygning, og et bymuseum kom til på
Sophienborg, Sophienborg
det’ skolen, hvor vi går
Sophienborg, Sophienborg
bli’r større år for år.
Så vores skole har en historie, som ingen andre har.
Den har helt sin egen stemning, som er harmonisk og venlig og rar,
tæt på Strødams smukke enge. Det er skønt at være på
Sophienborg, Sophienborg
det’ skolen, hvor vi går
Sophienborg, Sophienborg
bli’r større år for år.
Og alle tider har sin egen stemning og tradition.
Lige fra sommer og jul til påske vil der være en halv million
af de allerbedste grunde til at være lige her på
Sophienborg, Sophienborg
det’ skolen, hvor vi går
Sophienborg, Sophienborg
bli’r større år for år.
|
|