Sophienborg.dk   |   Oversigt   |   Login   |   Kontakt   
SKOLE SFO KLUB UNGDOMSKLUB (UK)
 
 



 

 

Forside > Om skolen > Virksomhedsplan > Specialundervisning

Specialundervisning
            

Bilag 1: Internt arbejdspapir/handleplan angående SU/AKT
Bilag 2: Læse- og staveprøver samt matematikprøver


På grund af skolens størrelse vedrører dette både faglig specialundervisning (SU), og AKT-undervisning.

Specialundervisningscentret skal naturligvis støtte op omkring elever med særlige behov, men centret har ligeledes en vigtig opgave i at forebygge behovet for specialundervisning.

  1. Forebygge specialundervisning
  2. Give specialundervisning
  3. Organisation af specialundervisningen

 

1a
Den første torsdag i måneden kl. 13-14.30  kan den enkelte lærer melde sig til en drøftelse af et bekymringsbarn, en uhensigtsmæssig klassedynamik eller lignende.
Dette tilbydes ud fra tanken om, at skabe et forum, hvor den enkelte lærer kan formulere sig omkring et problem, hvilket i sig selv kan have en positiv virkning.
En henvendelse hertil vil altid afsluttes med en aftale omkring hvad der skal iværksættes af handlinger, og hvem der står for disse.
(Se det interne arbejdspapir; Bilag 1)
En henvendelse kan også udmunde i en aftale omkring observering af et enkelt eller flere udvalgte elever. Her vil relationerne som barnet/børnene indgå i altid medtænkes.
Specialcentret finder det vigtigt at lærere henvender sig så tidligt som muligt, hvilket vil sige før det går helt skævt med eleven/klassen.





1b

Hillerød Kommune har opstillet krav til prøvetagning og disse følges naturligvis. (Se Bilag 2)
Der holdes klassekonference efter læseprøverne.
Inden konferencen taler klassens lærere børnene igennem.
På konferencen tales der om bekymringsbørn, klassens niveau og eventuelle ”huller” i indlæringen. Det kan eventuelt også være på sin plads at tale om børn, der har uhensigtsmæssig adfærd eller andre basale problemer (klippe, løbe, skrive….).
Læsecentret har, ud over de kommunale krav, valgt at tage læseprøven for 1. klasse 2 gange - i dec. og maj - for at se om eleverne har ”flyttet sig”.
Der kan tages yderligere prøver på grupper af elever i særlige tilfælde.

 

2
Initiativet til en indstilling tages af barnets lærer og denne udfylder det kommunale skema.
Der lægges stor vægt på denne indstilling, der både skal indeholde en beskrivelse af barnets styrkesider og vanskeligheder. Der skal også stå, hvad man hidtil har forsøgt for at afhjælpe problemet. (Differentiering).
Det tilstræbes, at man i indstillingen er rimelig konkret, da det vil lette den senere evaluering.
Den videre skriftlige beskrivelse af barnet står SU-læreren for. Til brug herfor anvendes det interne arbejdspapir; Bilag 1.
Der lægges stor vægt på samarbejdet imellem lærer og specialundervisningscentret.
Der vil altid være en dato for næste evaluering.

Specialundervisningen foreslås givet i kortere koncentrerede perioder. Der tages udgangspunkt i elevens interesse/styrkeområder.

 

3
Jævnfør punkt 1a arbejder SU-centret både ud fra interne arbejdspapirer og ud fra reelle indstillinger.
Nedenfor nævnte punkter er eksempler på hvordan der kan arbejdes.
Specialundervisning kan være:

  1. støtte på én eller flere udvalgte elever i klassen
  2. holdundervisning 
  3. elever i 1. klasse bliver taget ud enkeltvis og tjekket for bogstavlyd, navn og skrivevej.
  4. individuel undervisning udenfor klassen
  5. arbejde med relationer/adfærd
  6. læseprøver på hele klasser

 

 

Fremtidige arbejdsområder
Specialcentret har til hensigt at deltage i følgende fokusområder i fremtiden:
  1. individuelle elevhandleplaner – hvordan?
  2. fagudvikling - hvordan udvikles danskfaget/inspireres læreren
  3. skriftlighed - hvad skal evalueres og hvordan?