Forside > Ledelse > Principper

Principper

	Skole-hjemsamarbjede
	Klassedannelse
	Lejrskoler
	Mobilpolitik
	Krise- og sorgplan
	Alkoholpolitik

Skole-hjemsamarbjede

Fælles principper for skole- hjem samarbejdet i Hillerød kommune
Vedtaget på Skole – konvent i Hillerød kommune i 2004.

Fremtidens skole- hjem samarbejde skal understøtte den enkelte elevs faglige og sociale udvikling ved at bygge på partners gensidige respekt for hinandens roller, funktion og faglighed.

Alle parter skal indgå i en tydelig dialog, om hvilke forventninger vi har til samarbejdet.

Det betyder at:

Eleverne tager medansvar for egen og andres læring og
trivsel og respekteres for deres forskellighed. Lærerne og pædagogerne tager i fællesskab ansvar for skole – hjem samarbejdet og stiller deres faglige og menneskelige kompetencer til rådighed for alle skolens parter.
Ledelsen inspirerer og udvikler skole – hjem samarbejdet og sikrer at det sker på basis af skolens værdier og vedtagne principper.
Forældrene engagerer sig aktivt i børnenes dagligdag og klassens sociale liv, og er ansvarlige for at eleverne er parate til at deltage i undervisningen.
Kommunen sikrer gode rammer og vilkår for skole – hjem samarbejdet også for familier i vanskeligheder. Rammer og vilkår justeres løbende gennem evaluering.

Klassedannelse

Skolens væsentligste opgave er at fremme den enkelte elevs faglige og alsidige personlige udvikling. Her er klassen en central organisatorisk enhed.
Derfor sætter skolen helhedssynet højt, men individuelle hensyn
spiller selvfølgelig en afgørende rolle.
Formålet med dette princip er således at danne fagligt og socialt velfungerende klasser, samtidig med at der tages hensyn til betydningen af det enkelte barns nuværende og kommende sociale relationer.

Alle elever bør placeres i en klasse, hvor de kender andre børn,
ligesom alle bør have kammerater fra nærmiljøet. Det tilstræbes at fordele eleverne ligeligt i antal og efter køn.

Skolen samarbejder med afgivende institutioner om at udnytte eksisterende viden om det enkelte barns udvikling og potentialer til gavn for klassedannelsen. I forbindelse med indskrivningen beder skolen forældrene give supplerende oplysninger, som de mener, er relevante vedr. deres barn.  
De første ugers erfaringer og observationer i ’Tidlig SFO’ indgår som et led i overvejelserne for klassedannelsen.
Klassedannelsen til børnehaveklassen foretages i maj måned og forelægges skolebestyrelsen til orientering ved det efterfølgende bestyrelsesmøde.

Forældre orienteres om klassedannelserne omkring 1. juni.

I forbindelse med tilflyttere der kommer efter klassedannelsen afholder skoleledelsen og bh. klasselederne/ klasselæreren et afklarende møde med forældre og evt institution med henblik på den optimale placering af ny elev.

Nye klassedannelser i forbindelse med klassedeling er underlagt samme princip, dog skal det understreges at forældrene altid vil blive inddraget og får muligheder for at udtale sig i en sådan proces.

Lejrskoler

Formål
Formålet er at undervisningen foregår i en vekselvirkning mellem aktiviteter på skolen og aktiviteter/oplevelser uden for. Lejrskolen skal opfylde såvel faglige som sociale formål.

Principper

• Lejrskoler sidestilles med anden undervisning.

• Der afholdes lejrskole/hytteture min. 3 gange i løbet af skoleforløbet 0- 9. klasse på Sophienborgskolen. De år hvor en klasse ikke skal på enten lejrskole eller hyttetur kan bevilliges en enkelt overnatning på skolen eller lign.

• Skolen skal ved lejrskoler sætte den nødvendige ressource til rådighed.

• Lejrskoler er en obligatorisk del af undervisningen.

• Forældrene skal informeres i god tid om lejrskolens/ hytteturens afholdelse.

• Der opkræves forældrebetaling svarende til kostudgifterne jf. ministeriets regelsæt. ( 75 pr dag i 2006 – priser)

• Klasselæreren har initiativet til planlægning og budget som forelægges skolens ledelse til godkendelse.

• Brud på skolens adfærdsregler kan føre til udelukkelse fra deltagelse i lejrskole.

• Lejrskole gennemføres under ledelse af mindst 2 lærere.

Praksis

• Forældrebetaling opkræves via skolens kontor.

Mobilpolitik

Formål
At undgå eleverne forstyrres eller distraheres unødigt samt at sikre skolens sociale miljø og undervisningens kvalitet.

Ansvar
Mobiltelefoner medbringes altid på elevens eget ansvar.

Værdier
Brugen af mobil skal grundlæggende være i overensstemmelse med skolens værdier:
”Vi taler ordentligt til hinanden, passer på - og tager hensyn til - hinanden”.

Hvor og hvornår gælder reglerne?
Reglerne gælder på hele skolens område i skolens åbningstid kl. 6.30-17.
For en god ordens skyld understreges det, at SFO – men ikke klubben - er omfattet heraf.

Regel for 0. til 3. klasse
Mobiler skal være slukket og må ikke anvendes på skolens område i dens åbningstid. Beskeder til og fra børnene skal foregå gennem personalet via skolens eller SFOens telefoner.

Regel for 4. til 9. klasse
Mobiler skal være slukket i timerne
Man må kun bruge mobilen i timen, hvis man har fået lov af en voksen.
Mobilen må godt være tændt i frikvarteret, men man må kun spille og høre musik i klasseværelset.
Når man har mobiler tændt, skal man stadig tage hensyn til andre i klassen. 

Billeder og video på mobilen
Man må ikke fotografere eller videooptage andre elever eller voksne på skolen, medmindre de har sagt ok.

Særlig tilladelse
Mobiler må naturligvis altid anvendes ved nødopkald til 112.
Mobiler kan anvendes i forbindelse med undervisningen ifølge lærerens anvisninger.
Mobilen kan tændes og bruges hvis man i øvrigt har fået lov af en lærer eller pædagog.

Forældre og gæster
Der henstilles til at mobiltelefon kun anvendes i begrænset omfang.
Anvendelse sker fortrinsvis udenfor SFO/undervisningslokaler, og det skal tilstræbes at anvendelsen foretages uden at tiltrække elevers opmærksomhed unødigt.

Håndhævelse
Reglerne for anvendelse af mobiler håndhæves af skolens personale.
Ved grov og/eller gentagen overtrædelse af reglerne kan elevers mobiler inddrages, og kun udleveres til forældre/værge i forbindelse med samtale på skolens kontor.

Krise- og sorgplan for Sophienborgskolen
Sophienborgskolens krise- og sorgplan er udarbejdet med det formål, at skolen har et fælles grundlag at handle ud fra i situationer, hvor ulykker eller dødsfald rammer skolen.

Planen indeholder følgende:

• Når en elev dør
• Når en elev mister en af sine nærmeste
• Når personalet dør
• Når elever oplever kriser f.eks. i forbindelse med skilsmisse, alvorlig sygdom.
• Håndtering af ulykker        

Planen uddeles til samtlige medarbejdere.
En gang årligt orienteres alle om planen og i den forbindelse foretages evt. revidering.
Denne plan skal opfattes som et beredskab, der kan bruges, når det der ikke må ske, sker.
For at sikre omsorg kræves ikke et overmenneske – kun et medmenneske. Det er legalt ikke at kunne varetage sorgplanen, bare man sikrer sig, at en anden tager over.

NÅR EN ELEV DØR
Lige efter dødsfaldet
Skolelederen underretter klasselæreren.
Det øvrige personale – lærere, sekretærer, SFO, pedeller og evt. andre samles og underrettes af lederen, inden nogen elever underrettes om det skete. Dette sker ved, at medarbejderne samles i det førstkommende frikvarter. Skolelederen vil desuden underrette lærere, som ikke er til stede på skolen.

Elevens klasse underrettes af klasselæreren/teamet, som "beholder" klassen resten af skoledagen. Desuden sørger klasselærere/teamet for:

• at ingen elever sendes hjem, før forældrene er underrettet om det skete (eleverne får et brev med hjem – se senere).
  Forældrene gøres endvidere opmærksomme på, at ingen elever bør være alene hjemme, når de kommer hjem fra skolen.
• at elever, som ikke er til stede, underrettes om det skete.

Under samtalen/samværet med eleverne er det vigtigt at huske på:

• at der tales åbent og konkret om det, der er sket.
• at der skabes mulighed for, at elever kan tale om det, de tænker og føler.

Skolens øvrige klasser underrettes af "deres" lærere eller af skolens ledelse.
Klassens lærere vurderer derefter selv, hvad der er mest hensigtsmæssigt resten af skoledagen. Tiden må have lov til at stå stille i sådan en situation. Væsentligt er dog, at eleverne er på skolen, indtil skoledagen er forbi. Lærerne bør være opmærksomme på elever, som reagerer særlig voldsomt på det skete, og eventuelt underrette hjemmet, inden eleven sendes hjem.

Flaget hejses på halv stang, når samtlige klasser er underrettet. Det er ledelsens opgave at drage omsorg for, at dette bliver gjort.
Der skrives et brev til klassekammeraternes hjem – efter at der er taget kontakt til de pårørende.  Ledelsen drager omsorg for dette - i samarbejde med teamet.

Forslag til tekst:
Klassen har i dag modtaget den sørgelige/tragiske besked, at ____________ er død. Dette er naturligvis noget, som vi alle, og især klassens elever, berøres dybt af. I klassen har vi givet tid og rum til at tale om dødsfaldet, og det vil vi også gøre i den nærmeste fremtid. I morgen vil der være en mindehøjtidelighed i hallen. Det vil være af stor betydning for børnene, at man også i hjemmet taler åbent om det indtrufne. Hvis der bliver brug for yderligere oplysninger eller hjælp, er I velkomne til at kontakte os.
Sophienborgskolen, den _________________
Klasselærer   Skoleleder
Alternativt forslag til tekst: Se bilag skrevet af Thomas fra SFO´en.

Der skrives en meddelelse til samtlige elever på skolen om dødsfaldet. Dette er ledelsens opgave.
Mindehøjtidelighed for skolens elever og ansatte bør afholdes helst dagen efter meddelelsen om dødsfaldet. Hvis det er muligt, inddrages eleverne fra den pågældende klasse i planlægningen af mindehøjtideligheden, f.eks. med ideer til salmer/sange, musik, udsmykning og forskellige indlæg. Klasselæreren eller teamet drager omsorg for, at de pårørende inviteres til mindehøjtideligheden.

Om begravelsen
Klasselæreren/teamet spørger de pårørende, om de ønsker at lade elevens klassekammerater deltage i begravelsen.
Hvis de pårørende er indforstået hermed, sker følgende:

• Når dagen for begravelsen er fastsat, får elevens klasse en kortfattet meddelelse om deltagelse i begravelsen. Hvis elever ønsker at deltage i begravelsen, bør det ske i følgeskab med en voksen.

Det vil være godt, at så mange af eleverne som muligt kan være med til begravelsen, da det kan være af stor betydning for bearbejdningen af sorgen i den nærmeste tid. Dog er det væsentligt, at frivilligheden råder. Der må ikke øves noget pres.

Forslag til tekst
Det er bestemt, at _________________s begravelse finder sted __________ den _______ . I forståelse med ________s forældre vil klassen kunne deltage i begravelsen. Deltagelsen er naturligvis frivillig, men det vil være godt, hvis så mange som muligt deltager. Dette kan være af stor betydning for bearbejdningen af sorgen i den kommende tid. Skolens ledelse, klasselæreren og faglærerne vil deltage, men det er vigtigt, at børnene også har en anden voksen med sig.
Sophienborgskolen  den __________
Klasselærer    Skoleleder

Klasselæreren/teamet taler på forhånd med klassen om, hvad der skal ske ved begravelsen – dette er vigtigt, hvad enten børnene skal deltage i begravelsen eller ej.
Klasselæreren/teamet sørger for at sende blomster til begravelsen fra klassen, og ledelsen sender blomster fra skolen.
På begravelsesdagen hejses flaget på halv stang.
(Efter begravelsen skal flaget på hel). Ledelsen drager omsorg for dette.

Tiden efter begravelsen.
Det kan have stor betydning for klassen, at den afdøde elevs stol og bord bliver stående i klasseværelset et stykke tid – sæt eventuelt lys og blomster på bordet. Der kan også være andre konkrete ting, der minder om vedkommende, som der kan tages vare på.

Det er en god ide at lade klassens elever skrive til afdøde elevs hjem. Overvej om der kan laves en mindestund i samarbejde med forældrene.  
Klassen kan besøge gravstedet (måske ved bestemte lejligheder).
Samtaler i klassen i tiden efter begravelsen, hvor man sætter ord på tanker og følelser i forbindelse med det skete, vil fortsat have stor betydning. Vær i den sammenhæng opmærksom på børnenes signaler, der fortæller, hvornår de er klar til at tale om det skete.

Elevernes sorgreaktioner er forskellige:

• Nogle "bearbejder" hurtigt sorgen efter dødsfaldet. Andre vil først få mærkbare reaktioner nogen tid efter
• Skyldfølelser er typiske udslag af sorgreaktioner hos børn og unge. Hos børn forbindes skyldfølelsen ofte med, om de fortsat kan lege og have det sjovt. Både hos børn og teenagere forbindes den tit med "magisk tænkning": Døde hun, fordi jeg sagde, hun var dum? Døde han, fordi jeg gjorde noget grimt ved ham?

Sorgens fire stadier:

1. Chokfasen: Varer fra et øjeblik til nogle døgn
2. Reaktionsfasen: Kan vare i flere uger
3. Bearbejdningsfasen: Kan vare i over et år
4. Nyorienteringsfasen: Vil bestå hele tiden. Individet vil leve med et ar i sjælen, som aldrig forsvinder

På biblioteket findes materialer fra Kræftens Bekæmpelse, og desuden findes der både skønlitteratur og faglitteratur, som vil være anvendelig i denne situation.
Skolesundhedsplejersken, skolepsykologen og præsten kan være vigtige ressourcepersoner i opfølgningsarbejdet.
Det er vigtigt, at klasselæreren får meget støtte og hjælp af kollegerne i hele forløbet.
Ledelsen tager initiativ til, at teamet efter en kortere periode efter begravelsen samles og taler om, hvordan det går med klassen.
I tilfælde af trafikuheld kan det overvejes om det er hensigtsmæssigt,  at lade politiet orientere om det skete for at udrydde eventuelle forestillinger.
I tilfælde, hvor personalet er til stede ved trafikulykker, skal ledelsen sørge for, at der efterfølgende tilbydes psykologhjælp.

NÅR EN ELEV MISTER EN AF SINE NÆRMESTE
(mor, far eller søskende)
Lige efter dødsfaldet
Den, der hører eller modtager besked om dødsfaldet, underretter skolens ledelse.
Skolens ledelse underretter klasselæreren.
Alle skolens ansatte samles.

Den berørte klasse orienteres af klasselæreren/teamet.
Der skal i klassen gives tid og rum til at tale om det skete. Fortæl – om muligt – hvad der er sket. Forbered kammeraterne på, at eleven kan være mere sårbar end ellers, og at de derfor bør vise ekstra omtanke, når han/hun kommer i skole igen. Tal om vigtigheden af at tale med kammeraten om det skete – det gør ikke kammeraten mere ked af det – det værste er jo sket, og han/hun kan ikke blive mere ked af det!
- Men naturligvis skal det foregå under hensyntagen til kammeratens grænser og behov. (Se endvidere "Når forældre dør" fra Kræftens Bekæmpelse – findes på skolebiblioteket)

Klasselæreren/teamet aftaler med klassen, om der skal sendes blomster, breve eller andre hilsner til den berørte elev.

Ledelsen drager omsorg for – i samarbejde med teamet – at der forfattes et brev til den berørte klasses forældre.

Forslag til tekst:
Klassen har i dag modtaget den tragiske/sørgelige besked, at ………………………’s…………….……. er død.
Dette er naturligvis noget, som vi alle - og også klassens elever berøres dybt af. I klassen har vi givet tid og rum til at tale om dødsfaldet, og det vil vi også gøre i den nærmeste fremtid. Det vil være af stor betydning for børnene, at man også i hjemmet taler åbent om det indtrufne. Hvis der bliver brug for yderligere oplysninger eller hjælp, er I velkomne til at kontakte os.
Sophienborgskolen, den________________
Klasselærer   Skoleleder

Om begravelsen
Klasselæreren/teamet spørger den berørte elevs hjem, om de ønsker læreres (og eventuelt én eller et par af klassekammeraternes) deltagelse i begravelsen.
Hvis de pårørende er indforstået hermed, aftaler klasselæreren med klassen og forældrene, hvem der deltager og hvordan. Især i de mindre klasser er det vigtigt, at eleverne deltager med "sin egen" ledsagende voksen. Det er væsentligt, at frivilligheden råder. Der må ikke øves noget pres. Ligeledes aftaler klasselæreren med klassen og forældrene, om der skal sendes blomster til begravelsen fra klassen, elever og forældre.
Skolens ledelse sender blomster til begravelsen på skolens vegne.

Tiden efter begravelsen
Klasselæreren/teamet skal være opmærksom på:

• at der jævnligt tales med barnet om, hvordan det går. Der kan evt. henvises til andre, f.eks. sundhedsplejersken
• samtaler og situationer i klassen, hvor barnet kan føle sig berørt
• at tænke på mærkedage for barnet
• at der kan være behov for at tale konkret om dødsfaldet og savnet i lang tid – også for at gøre de andre elever bevidste om, hvor lang tid sorg tager
• at tilbyde at gå med på kirkegården, evt. sammen med klassen
• at have jævnlig kontakt med hjemmet, også for at sikre, at barnet og familien får oplysninger om muligheder for hjælp fra rådgivningsgrupper, sorggrupper eller andet. Læreren kan tage kontakt til sundhedsplejersken for at få oplysninger om støttemuligheder
• om emner som "At miste", "Døden" eller lignende skal tages op i klassen

Elevernes forskellige sorgreaktioner:

• Nogle bearbejder hurtigt sorgen, efter at dødsfaldet er kendt. Andre vil først få mærkbare reaktioner nogen tid efter.
• Skyldfølelser er typiske udslag af sorgreaktioner hos børn og unge. Hos børn forbindes skyldfølelsen ofte med, om de fortsat kan lege og have det sjovt. Både hos børn og teenagere forbindes den tit med "magisk tænkning": Døde hun, fordi jeg sagde hun var dum ? Døde han, fordi jeg gjorde noget grimt ved ham ?

Skolepsykologen kan være nyttig som ressourceperson i opfølgningsarbejdet.

NÅR PERSONALE DØR
Lige efter dødsfaldet
Skolelederen underretter personalet - lærere, sekretærer, SFO, pedeller, tandlæge, psykolog og sundhedsplejerske om det skete. Dette sker ved, at medarbejderne samles i det førstkommende frikvarter. Ledelsen vil desuden underrette personale, som ikke er til stede på skolen.

Klasserne informeres i den efterfølgende time af den lærer, der skal have klassen. Der bør dog foretages skemarokeringer i følgende tilfælde:

• Hvis en klasse har mistet sin klasselærer, overtager en teamlærer klassen for at give dem informationen. Teamet bør derefter beholde klassen resten af skoledagen.
• Klasser, der har et stort kendskab til den pågældende lærer, bør have meddelelsen af deres klasselærer. Klassens lærere afgør, hvad der skal ske resten af dagen.

Under samtalen/samværet med eleverne er det vigtigt at huske på:

• at der tales åbent og konkret om det skete
• at der skabes mulighed for, at eleverne kan tale om det, de tænker og føler
• at tiden må have lov at stå stille

Flaget hejses på halv stang, når samtlige klasser er underrettet. Det er ledelsens opgave at drage omsorg for, at dette bliver gjort.
Der skrives en meddelelse til samtlige elever på skolen om dødsfaldet. Dette er ledelsens opgave.

Forslag til tekst:
Skolen har i dag modtaget den sørgelige/tragiske besked, at __________________ er afgået ved døden. Dette er naturligvis noget, som vi alle - og især de klasser, som har haft ___________________ , berøres dybt af.
I de nærmeste dage vil vi bruge tid på at tale om det, som er sket. I morgen deltager skolens elever og ansatte i en mindehøjtidelighed i hallen. Det vil være af stor betydning for børnene, at man også i hjemmet taler åbent om det indtrufne. Kontakt os gerne for yderligere information eller hjælp.
Sophienborgskolen, den ______________
Skoleleder

Mindehøjtideligheden for skolens elever og ansatte bør afholdes helst dagen efter meddelelsen om dødsfaldet.
Hvis det er muligt, inddrages eleverne i, hvad der skal ske under mindehøjtideligheden, eventuelt med ideer til salmer/sange, musik, udsmykning og andre indlæg. Ledelsen drager omsorg for, at de pårørende inviteres til mindehøjtideligheden.

Om begravelsen
Skolelederen informerer personalet om begravelsen. Desuden spørger skolelederen de pårørende, om de ønsker at lade elever deltage i begravelsen.

Hvis de pårørende er indforstået hermed, sker følgende:

• Klasselæreren/teamet informerer mundtligt den/de berørte klasser om muligheden for at deltage i begravelsen.
• De enkelte klasser aftaler selv med deres lærere, hvordan den eventuelle deltagelse kan organiseres m.h.t. transport, blomster, ansvar, (evt. forældredeltagelse) m.v.
• Fra 0.-7. klasse får eleverne desuden en skriftlig meddelelse med hjem om deltagelse i begravelsen, da disse elever bør følges med en voksen. Dette sørger ledelsen for – i samarbejde med klasselæreren/teamlærere.

Forslag til tekst:
Det er bestemt, at _________________s begravelse finder sted__________________ den __________.
I forståelse med de pårørende kan eleverne fra_____ deltage. Deltagelsen er naturligvis frivillig, men kan få betydning for bearbejdningen af sorgen i den kommende tid. Personale fra skolen vil deltage, men det er vigtigt, at børnene har "sin egen" voksen med sig.
Skoleleder         Klasselærer/lærer
Skolens ledelse sender blomster til begravelsen på skolens vegne
På begravelsesdagen hejses skolens flag på halv stang. (Efter begravelsen hejses flaget på hel). Ledelsen drager omsorg for dette.

Tiden efter begravelsen.
Det er vigtigt med kollegial støtte og hjælp.
Samtaler i klassen/klasserne efter begravelsen, hvor man sætter ord på tanker og følelser i forbindelse med det skete, vil fortsat have stor betydning.
På de ældste klassetrin kan det også være givende med sådanne samtaler i mindre grupper. Vær opmærksom på elevernes og de ansattes forskellige sorgreaktioner.

• Nogle "bearbejder" hurtigt sorgen efter dødsfaldet. Andre vil først få mærkbare reaktioner noget tid efter.
• Skyldfølelser er typiske udslag af sorgreaktioner hos børn og unge. Hos børn forbindes skyldfølelsen ofte med, om de fortsat kan lege og have det sjovt. Både hos børn og teenagere forbindes den tit med "magisk tænkning": Døde hun, fordi jeg sagde, hun var dum? Døde han, fordi jeg gjorde noget grimt ved ham?

Sorgens fire stadier:

1. Chokfasen: Varer fra et øjeblik til nogle døgn
2. Reaktionsfasen: Kan vare i flere uger
3. Bearbejdningsfasen: Kan vare i over et år
4. Nyorienteringsfasen: Vil bestå hele tiden. Individet vil leve med et ar i sjælen, som aldrig forsvinder

På skolens bibliotek findes materialer fra Kræftens Bekæmpelse, og desuden findes der både skønlitteratur og faglitteratur, som vil være anvendelig i denne situation.
Skolesundhedsplejersken og skolepsykologen kan være nyttige ressourcepersoner i opfølgningsarbejdet.

NÅR PERSONALE MISTER NÆRTSTÅENDE SLÆGTNING
Lige efter dødsfaldet
Skolelederen underretter personalet - lærere, sekretærer, SFO, pedeller, , - om det skete.
Teamet underretter de klasser, der har læreren, om årsagen til lærerens fravær – efter aftale med læreren. Der sendes en buket blomster til familien fra skolen.
Personalepolitik (den pågældende oplyses om personalepolitikkens indhold på dette område).

• Dit arbejde vil blive passet forsvarligt, og vi informerer i det omfang, det er nødvendigt.
• Du har ledelsens fulde opbakning til at bruge den nødvendige tid til restitution.
• Du skal ikke tænke på skolen, før du føler dig parat til det igen, og du kan evt. starte op på deltid.
• Du kan til enhver tid komme og få en snak om det, der berører dig.
• Du skal sige til, hvis du får brug for professionel hjælp.

Tanken er, at man skal føle støtte i situationen og komme godt tilbage på arbejdspladsen igen.

NÅR ELEVER OPLEVER KRISER
f.eks. i forbindelse med skilsmisse eller alvorlig sygdom

• Klasselæreren/teamet er særligt opmærksomme på elevens trivsel og reaktioner.
• Klasselæreren/teamet rådgiver og vejleder om muligheder for hjælp
• Klasselæreren videregiver nødvendige oplysninger til teamet.
• Klasselæreren orienterer faglærerne i fornødent omfang.
• Klasselæreren sørger for løbende kontakt til hjemmet.

HÅNDTERING AF ULYKKER
Når ulykken sker uden for skolen
Lærerens håndtering af ulykken:.

• Gør håndteringen af en ulykkessituation lettere ved at medbringe mobiltelefon på ture.
• Skaden/ulykken begrænses og hjælp tilkaldes (112)
• Læreren tager sig af den/de forulykkede elev(er), indtil hjælpen når frem.
• Læreren skaffer sig overblik over situationen: Hvad er der sket? Hvem er involveret? Hvem er vidne til ulykken?
• Læreren underretter skolen så hurtigt som muligt.
• Læreren tager sig af de øvrige elever – vær opmærksom på, om nogle af eleverne reagerer ved at gå i panik eller i chok.
• Læreren sørger for at bringe de øvrige elever tilbage til skolen.
• Hvis det er muligt, tager den ene af lærerne med den/de forulykkede elever på hospitalet.

Skolens håndtering af situationen:

• Skolens ledelse underretter det/de berørte hjem.
• Skolens ledelse skaffer evt. hjælp til at få de resterende elever bragt hjem til skolen.
• Skolens ledelse kontakter hospitalet for at få underretning om den/de forulykkede elever.
• Skolens ledelse sørger for at underrette klasselæreren og/eller klassens teamlærere.
• Skolens ledelse sørger for at underrette personalet i tilfælde af større ulykker.

Skolens håndtering af situationen, efter eleverne er tilbage på skolen:

• Skolens ledelse sørger for, at en fra ledelsen samt en ekstra lærer står til rådighed, når lærere og elevgruppe vender tilbage til skolen. Den ekstra lærer er så vidt muligt en kendt person for elevgruppen.
• Alt efter behov sørger skolens ledelse for forplejning af lærere og elever ved tilbagekomsten
• Skolens ledelse sørger for, at eleverne holdes samlet, indtil deres forældre afhenter dem.
• Er der tale om en ulykke med dødelig udgang, træder handlingsplanen for dødsfald i kraft.

Opfølgning:

• Eleverne skal have ærlige oplysninger om, hvad der er sket.
• Reaktionsmønstrene efter en ulykke er ikke ens. Vær opmærksom på, at mange, som ikke umiddelbart ser ud til at reagere, kan få reaktioner senere. Både elever og lærere, som har behov for det, skal tilbydes særlig efterbehandling.
• Ved skader, der fører til længere hospitalsophold, holder klasselæreren/teamet kontakt med hjemmet og sygehuset.
• Hvis en elev får varige mén efter ulykken, følges dette specielt op af klasselæreren/teamet med hensyn til genforeningen med klasse- og skolemiljøet.

Gør evt. brug af Falcks psykologiske krisehjælp. Tlf.: 70 10 20 12 døgnet rundt.
Når ulykken sker på skolen:
Ved alvorlige ulykker:

• Den/de lærere, der først er til stede, underretter kontoret og forsøger at holde de øvrige elever væk fra ulykkesstedet. Ledelsen/kontoret tilkalder derefter hjælp (112)
• Om nødvendigt tilkalder læreren selv hjælp (112) og underretter derefter kontoret.
• Ledelsen/kontoret sørger for, at en/flere andre personer kan hjælpe i situationen med hensyn til førstehjælp og beroligelse samt normalisering af situationen for de øvrige elever.
• Skolens ledelse/kontoret kontakter det/de berørte hjem.
• Har det forulykkede barn søskende på skolen, skal der tages hånd om dem.
• Barnets klasse skal orienteres om ulykken.
• Skolens ledelse sørger for, at der medsendes en person fra personalet til hospitalet med den/de tilskadekomne.

Opfølgning:

• Eleverne skal have ærlige oplysninger om, hvad der er sket.
• Reaktionsmønstrene efter en ulykke er ikke ens. Vær opmærksom på, at mange, som ikke umiddelbart ser ud til at reagere, kan få reaktioner senere. Både elever og lærere, som har behov for det, tilbydes særlig efterbehandling.
• Ved skader, der fører til længere hospitalsophold, holder klasselæreren/teamet kontakt med hjemmet og sygehuset.
• Hvis en elev får varige mén efter ulykken, følges dette specielt op af klasselæreren/teamet med hensyn til genforeningen med klasse- og skolemiljøet.

Gør evt. brug af Falcks psykologiske krisehjælp. Tlf.: 70 10 20 12 døgnet rundt.

Alkoholpolitik 

Overordnet grundlag for Sophienborgskolens alkoholpolitik

I Danmark arbejdes der generelt på at udskyde alkoholdebuten til det 16´ende år og på at gøre folkeskolen alkoholfri.
Det overordnede formål med alkoholpolitikken i Hillerød Kommune (fra 2000) er, at de unges debutalder med alkohol skal hæves. De unges alkoholforbrug skal mindskes, og de unge skal lære at omgås alkohol på en mere hensigtsmæssig måde.

Sophienborgskolens alkoholpolitik er udarbejdet under hensyntagen til følgende forhold:

• Politikken skal være medvirkende til at hæve alkoholdebuten
• Politikken skal holdningsdanne, så alle på skolen får en bevidst holdning og en fornuftig omgang med alkohol.
• Politikken skal generelt være medvirkende til, at reducere synligheden af alkohol under børnenes tilstedeværelse, sådan at eksponering af alkohol indskrænkes til et absolut minimum under, men sådan at forældre og skolens medarbejdere har mulighed for, at der kan nydes alkohol ved festlige lejligheder og ved arrangementer, hvor det normalt er skik og brug.
• Politikken skal forpligte skoleledelsen og skolebestyrelsen til at udforme en handleplan, som håndterer alkoholmisbrug hos skolens medarbejdere og hos børn af ”misbrugsfamilier”.
• Politikken er udarbejdet fra en pragmatisk tilgang. Der er derfor ikke tale om et fuldstændigt forbud i relation til alkohol på Sophienborgskolen, men en politik, som klart beskriver, under hvilke få undtagelser og under hvilke forudsætninger, det er muligt at omgås alkohol på skolen.

Politikken skal sørge for, at der etableres en bevidst holdning og en fornuftig omgang med alkohol på Sophienborgskolen, sådan at eksponering og indtagelse af alkohol indskrænkes til et absolut minimum til festlige lejligheder og til arrangementer, hvor det normalt kan være skik og brug at nyde alkohol i begrænsede mængder.
Alkoholpolitikken skal samtidigt skabe rammerne for håndtering af et erkendt alkoholmisbrug, hvad enten det angår elever, medarbejdere eller forældre.

Politikken vil skabe rammerne for at kunne forebygge problemer, som typisk opstår i forbindelse med indtagelse af alkohol og herved være med til at skabe et bedre arbejdsmiljø og bedre sociale forhold for skolens elever, medarbejdere og forældre. Alkoholpolitikken vil derfor være med til at skabe grundlag for den enkeltes helbred, fælles tryghed og trivsel på Sophienborgskolen.

Gælder hvornår
Alkoholpolitikken gælder hele året også i ferie perioderne. Som princip er det ikke tilladt at være beruset eller nyde alkohol på Sophienborgskolen.

Hvornår kan der dispenseres
Når arbejdet er slut, kan skoleledelsen tillade den enkelte medarbejder at nyde alkohol i rimelige mængder på arbejdspladsen. Det er ikke tilladt at nyde alkohol uden skoleledelsens viden. Nydes der alkohol, skal det foregå på en sådan måde, at skolens elever og forældre ikke eksponeres. Som rettesnor for ”rimelige mængder” bør antal af genstande ikke overstige 2 genstande.

Ved Sophienborgskolens fælles arrangementer som f.eks. receptioner, fødselsdage, ferieafholdelse, skovture, julefrokoster og lignende, kan der serveres alkohol. Under disse forhold skal det klart fremgå, hvis eksempelvis gløgg eller andet indeholder alkohol. Der skal være adgang til alkoholfrie drikkevarer under arrangementerne.
Der må normalt ikke nydes alkohol ved mindre arrangementer, som den enkelte klasse eller mindre grupper arrangerer. Dette gælder også på lejrskoler og lignende. Hvis særlige forhold taler for, at der kan dispenseres, er det alene skoleledelsen og skolebestyrelsen som kan tillade dette.
Ved fester og andre lignende arrangementer, hvor alkohol ikke er tilladt på skolen, er det heller ikke tilladt at møde op i beruset tilstand. Hvis dette sker, bortvises personen.

Ansvar
Skolens samarbejdsudvalg og Skolebestyrelsen vedtager alkoholpolitikken.
Det er skoleledelsens ansvar at bryde politikken ned i anvendelige regler og formidle disse videre til skolens medarbejdere, elever og forældre (”sælge budskabet på bedste vis” på rette tid).
Det er vigtigt at forebygge et eventuelt begyndende alkoholproblem, inden det udvikler sig. Alle på Sophienborgskolen har derfor et ansvar for, at handle på viden om et alkoholproblem.
Skoleledelsen har ansvaret for, at alkoholproblemer eller tilløb til problemer for ansatte eller elever, tages alvorligt. Skoleledelsen skal gennemføre nødvendige samtaler for at afhjælpe et alkoholproblem, enten ved at henvise til professionel hjælp og sikre frihed til en eventuel behandling. Skoleledelsen skal følge problemet op ved at holde løbende samtaler under og efter en behandling. Hvis der er tale om en elev, er det skoleledelsens ansvar at inddrage elevens forældre i en konstruktiv dialog for at skabe det bedste grundlag for en fornuftig løsning på problemet.
Det er som oftest de nærmeste kollegaer, som først bliver opmærksomme på signaler om et eventuelt alkoholproblem eller tilløb til et problem. Hvis disse signaler observeres, bør kollegaerne enten selv tale med den berørte, eller inddrage skoleledelsen med henblik på, at gennemføre en snak om problemet. Selv om det kan være en følsom problemstilling, at gå til skoleledelsen med informationer om en kollegas alkoholproblem, er det enhver medarbejders pligt, at bringe et misbrug frem i lyset. Samtidigt er det skoleledelsens opgave, at skabe et rum for åbenhed og tolerance, som gør, at alkoholproblemer naturligt bringes til skoleledelsen, hvis situationen taler for det. Skoleledelsen skal bidrage til oplysninger om muligheder for professionel hjælp.
Skoleledelsen skal informeres, når en elev er inddraget i et alkoholproblem. Enhver medarbejder som får kendskab til sådan et forhold, skal informere skoleledelsen.
Det er skolens ansvar at udvikle handleplaner, som håndterer alkoholproblemer når de opstår for medarbejdere, elever eller forældre.

Forebyggelse og afhjælpning af alkoholproblemer
Med politikken som ramme, informerer skoleledelsen løbende om forholdet til alkohol på Sophienborgskolen, uden at problemet overeksponeres, så det eventuelt får den modsatte effekt. Skolen udarbejder regler om forbud og dispensation i let tilgængelig form, sådan at der ikke er tvivl om, hvilke regler der gælder hvor og hvornår.
Handleplanerne udvikles i overensstemmelse med hensigterne i denne politik, sådan at givne situationer, kan håndteres (medarbejdere, elever og forældre).

Konsekvenser ved brud på alkoholpolitikken

          8.1 Ansatte, elever og forældre
I henhold til udarbejdede handleplaner.

          8.2 Andre
I første omgang henstilles den pågældende til at overholde alkoholpolitikken.
Dernæst kan der rettes henvendelse til den pågældendes arbejdsplads, medlemsforening eller dem der repræsenterer vedkommende.
I yderste konsekvens kan brud på alkoholpolitikken føre til ophør af samarbejdet, forbud mod at komme på skolens område eller lignende.

Gældende periode
Der er ikke en tidsbegrænsning på alkoholpolitikken, og kun en beslutningsdygtigt skolebestyrelse kan ændre den. Skolen er naturligvis underlagt lovgivning på området samt kommunens egne regler vedr. alkohol.

Hillerød Kommune har iværksat arbejdet med at udvikle en ny alkoholpolitik, som skal erstatte nuværende fra 2002. Det forventes, at politikken ligger klar i 2010. Kommunens politik forventes at medføre et tilbageløb til Sophienborgskolens politik, som følgende ajourføres, så den afstemmes med kommunens nye alkoholpolitik.