Sophienborg.dk   |   Oversigt   |   Login   |   Kontakt   
SKOLE SFO KLUB UNGDOMSKLUB (UK)
 



 

 

Forside > Klub > Om klubben

Om klubben

Se klubbens årshjul
Se folder om klubben
Læs om Juniorklubben

Sophienborg klub har til huse i forpagterboligen fra det gamle Sophienborg gods.
I dag er bygningen totalrenoveret og byder på en spændende og moderne fritidsklub med mange muligheder.

Husets hjerte er vores store køkken alrum, hvor der dagligt serveres frugt. Det er  her der for eksempel spilles kort og andre spil, her kreativiteten udfoldes i forskellige projekter og her der er plads til en hyggesnak med en voksen eller vennerne.

I det tilstødende lokale har vi et spillerum. Her kan der spilles bordtennis og bordfodbold, men det er også her husets musikpuls har hjemme i form af en super tjekket DJ pult med nogle fede højtalere der rigtig kan blæse igennem med de nye hits.

På første sal har vi sumpen. Her er der computere til de unge der synes det er fedt at game. Her er også sofaer til en hyggelig tøsesnak og sidst men ikke mindst har vi vores helt egen biograf, med rigtige biografsæder hvor vi rigtig kan læne os tilbage og nyde en god film.

Derudover har vi rigtig gode musikfaciliteter og klubben har sit eget program til at indspille og lave musik. Vi har tillige et par rigtig gode medarbejdere der selv er musikere og derfor kan hjælpe de unge.

Vi benytter os ligeledes af de gode udendørs faciliteter som Sophienborg byder på. Her spilles bold, dases i solen og en gang om ugen forvandles hele baghaven til en elverhøj der i middelalderlig stemning overløbes af bekrigende dværge, orker, riddere og andre rollespils godtfolk.  

Vi er en klub i stor udvikling. Klubbens brugerantal vil stige kraftigt de næste år i takt med at skolen bliver udvidet med en årgang om året. Det er en udfordring vi alle i klubben ser frem til.