Sophienborg klub er børnenes klub. Derfor har vi også en pulje penge som er børnenes egne.
Det fungerer sådan at vi to gange om året sætter 2500 kr. ind på klubbens pengebarometer. To gange om året frigives pengene og der kan indleveres forslag til hvad de skal bruges til. Derefter vælger vi de bedste forslag ud og lader børnene stemme om dem. Forslagene vælges med henblik på hvad der tilgodeser flest børn i klubben.
I hverdagen fungerer pengebarometeret også præventivt i forhold til hærværk på klubbens inventar. Ødelægges der ting i klubben uden at man kommer og forklarer hvordan uheldet skete må vi desværre opfatte det som hærværk. Derfor fratrækkes beløbet for det der er ødelagt fra pengebarometeret. Til gengæld sætter vi 100 kr. ekstra ind i de måneder hvor der ingenting er gået i stykker! |